Jernbanestien_1_1 CyklisterLolland.jpg Saksfjedinddaemning_1
 
 

Tag med på en cykeltur i det sydlollandske landskab

I området øst og vest for Rødbyhavn kan du på stille landeveje og cykelstier opleve de store vidder med udsigt så langt øjet rækker men også små landsbyer, fine gamle kirker, flotte herregårde og bl.a. se spor fra de små roebaner, der engang transporterede de mange sukkerroer til fabrikken.

Du kan faktisk også cykle på det der engang var Rødby Fjord og se de sluser og kanaler, der sammen med pumpestationen sørger for konstant afvanding af fjorden. Fra diget, der de sidste 150 år har holdt havet på afstand, er der enestående mulighed for at nyde naturen med biler på lang afstand.

På en guidet cykeltur behøver du ikke tænke på kort eller GPS og får samtidigt fortalt om det vi passerer undervejs, foruden historier om steder og begivenheder på egnen gennem årene. – Turene foregår i et roligt tempo med tid til at gøre stop og tage fotos.

Varighed: omtrent 4 timer (ca. 35 km)

Hvis ikke du selv har cykel med, kan du leje den hos Larsson Cykler i Maribo - https://larsson-cykler.dk/

På turene gælder din egen ansvars- og ulykkesforsikring. – Ved uheld med cyklen undervejs, yder vi mod et gebyr assistance til at komme videre eller få cyklen afhentet.


Byvandring: Rødbyhavn gennem 100 år

Skibsværft, Rødbygård, handelsby, Lalandia, international færgehavn og tunnelbyggeplads

Mange kender blot den lollandske færgeby som transitsted for turen sydpå eller en hurtig shoppingdag i Tyskland. Netop færgerne har naturligt nok i tidens løb haft stor betydning for byens udvikling, men der er også meget andet at fortælle om Rødbyhavn. Kom med på en byvandring om hør om op- og nedgangstider, baggrunden for etableringen af institutionen Rødbygård og betydningen af Fugleflugtslinien og andre afgørende hændelser de seneste årtier.

For nyligt er etableringen af den faste forbindelse til Tyskland påbegyndt, og vi vil ude på havet kunne se byggearbejdet. Jeg vil fortælle om dette store byggeprojekt, og i info-centret visualiseres konstruktionen af sænketunnellen på film og plancher.

Varighed: ca. 1 ½ time

Mødested: Færgeterminalen, Rødby Færge St., Færgestationsvej 5, 4970 Rødby.
Her kan du parkere bilen udenfor. Bussen til/fra Maribo holder også her.

Kommende byvandringer:

1. september 2021, kl. 14.00 - 15.30

16. september, kl 10.30 - 12.00

 

----------------------------

Mødested cykelture - start fra Femern a/s, Havnegade 2 4970 Rødbyhavn:- biler kan parkeres udenfor

Vi starter med at se udstillingen for tunnelprojektet og cykler så ud og ser på tunnelbyggeriet fra udsigtsplatformen og Østersøbadet (i kiosken der kan der købes forfrisknnger). Herfra cykler vi videre til Saksfjed-Hyllekrog naturområdet. Ved Lytteholm naturcenter gør vi pause og ser på udstillingen der. Tilbage via landsbyen Errindlev og herregården  Lungholm. 

26. august 2021 kl. 10.30 - ca. 15

------------------------

Priser:

Pris – pr voksen over 16 år inkl. betales ved starten:

Cykeltur: DKK 100 pr person. Familie: DKK 350. Grupper 5 - 10: DKK 600

Byvandring: DKK 50. Børn DKK 25. Familie: DKK 125. Grupper 6 - 8: DKK 250

 

--------------------------------------------------------------------------------------

Dette projekt har modtaget støtte fra Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne (ELFUL)

http://ec.europa.eu/agriculture/rural-development-2014-2020/index_da.htm

 

Tilmelding: Gå til "Reservation og kontakt"

 
 
 
 
 
 
 
 

Redtown Bed and Excursions ved Susan Daniels • Torvegade 7 • DK-4970 Rødbyhavn • +45 26 20 97 52 • susan@redtownbedandexcursions.dk